Arbejdsmiljøorganisationen

Særkon Kommunikation

Send os en e-mail

Telefon: 70 27 14 61

Valg af arbejdsmiljørepræsentant

At-anvisning 6.1.0.4, april 1999
NB: revideres når nye regler træder i kraft til oktober 2010

Velkommen til APV Plus    Arbejdsmiljørepræsentant -
    tillidsrepræsentant


   
Arbejdsmiljørepræsentanten adskiller sig fra
    tillidsrepræsentanten på to væsentlige områder.

    For det første er arbejdsmiljørepræsentanten
    v
algt af alle ansatte i en afdeling eller et
    arbejdslederområde - eventuelt flere
    arbejdslederområder, mens tillidsrepræsentanten
    er valgt inden for et fagligt afgrænset område.
    Hvis virksomheden er så lille, at der kun er én
    arbejdsmiljørepræsentant, er denne således valgt
    af alle, uanset faggruppe - det være sig kontor,
    produktion, rengøring etc. - og uanset eventuelle
    organisatoriske tilhørsforhold. Det er meget
    vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten allerede  
   
ved valget gør sig dette klart, idet det ellers kan volde problemer senere. Dette gælder med endnu større vægt, hvis arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant er én og samme person.

For det andet kan arbejdsmiljørepræsentanten ikke, som tillidsrepræsentanten, "væltes", det vil sige tvinges væk fra sit hverv, hvis kollegaerne ønsker dette. Arbejdsmiljørepræsentanten sidder valgperioden ud. Arbejdsmiljørepræsentanten kan ej heller selv nedlægge sit hverv med den konsekvens, at der skal vælges en ny. Kun i de tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanten forlader firmaet eller er fraværende i en længere periode, kan der vælges en ny, se nærmere pkt. 4.2.7. Der kan selvfølgelig altid vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant, hvis arbejdsgiveren og arbejdstagerne på virksomheden er enige herom.

4.2.2 Fagretlig behandling

Reglerne om valg af arbejdsmiljørepræsentant, valgbarhed, valgenes gyldighed og arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse følger de tillidsrepræsentantregler, der ved overenskomst er aftalt inden for det pågældende område.

Derfor er det i reglerne om valg af arbejdsmiljørepræsentant fastlagt, at uoverensstemmelser om arbejdsmiljørepræsentantens valg, valgbarhed og beskyttelse afgøres ved fagretlig behandling. Det samme gælder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne.

Dette er en naturlig følge af, at området for valg af arbejdsmiljørepræsentant følger tillidsmandsreglerne, og at det er det fagretlige system, der har erfaring og ekspertise på området.

4.2.3 Valg og valgret

Arbejdsmiljørepræsentanten vælges af alle de ansatte, som sikkerhedsgruppen skal dække. Valg kan således foretages for en hel virksomhed, en afdeling, et arbejdslederområde eller flere afdelinger, hvis flere afdelinger er slået sammen i en fælles sikkerhedsgruppe. Begrebet "alle ansatte" skal forstås som alle, herunder lærlinge, deltidsansatte, løst ansatte, afløsere, vikarer, praktikanter m.fl.

Inden for kontor- og administrativt arbejde samt ved arbejde i butikker er der kun valgret for de ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt. At man har ret til at deltage i valget, er ikke ensbetydende med, at man også kan vælges til arbejdsmiljørepræsentant, se nedenfor under valgbarhed. Arbejdsgiveren samt virksomhedsledere og arbejdsledere, jf. arbejdsmiljølovens §§ 23 og 24, deltager ikke i valget.

4.2.4 Hvem kan vælges - valgbarhed

At man er valgbar betyder blot, at man kan vælges. Der kan være opstillet forskellige krav, man skal opfylde ud over det faktum, at man er ansat i virksomheden. Selv om man har ret til at være med ved valget og kan stemme, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan vælges. Hvem der kan vælges, afgøres normalt efter reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde.

Tillidsrepræsentantreglerne indeholder almindeligvis særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer mv. At det er tillidsrepræsentantreglerne, der gælder, udelukker ikke, at også uorganiserede ansatte kan vælges til arbejdsmiljørepræsentant. Det gælder såvel i de tilfælde, hvor der udelukkende er beskæftiget uorganiserede (eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har overenskomst), som i de tilfælde, hvor der er beskæftiget både organiserede og uorganiserede.

Hvis der er tale om valg af en uorganiseret ansat, skal bestemmelserne om valgbarhed følge reglerne for tillidsrepræsentantvalg inden for tilsvarende overenskomstområde, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende skal være medlem af et fagforbund.

4.2.5 Valgenes gyldighed

Om valgenes gyldighed siger de fleste overenskomster på det private område, at valget kun betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af samtlige beskæftigede arbejdere har stemt for den pågældende. Valget er for organiserede ansatte først gyldigt, når den faglige organisation har godkendt valget og har meddelt dette til den modstående arbejdsgiverorganisation eller den ikke organiserede arbejdsgiver.

Valget skal i alle tilfælde meddeles arbejdsgiveren. Hvis det er en uorganiseret ansat, der er valgt, skal den pågældende selv meddele det til arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det tidspunkt, valgets resultat meddeles arbejdsgiveren, uanset om funktionen først indtræder senere, når eventuelle indsigelser er behandlet fagretligt. 

4.2.6 Valgperiode

Arbejdsmiljørepræsentanten vælges for 2 år. Valgperioden kan, efter aftale mellem virksomheden og de ansatte, forlænges til højst 4 år. I begge tilfælde kan genvalg finde sted. Valgperioden skal fastlægges ved valget, men valgperioden kan forlænges på et senere tidspunkt, fx på grund af omorganisering, hvis der foreligger en aftale mellem virksomhedens ansatte og arbejdsgiveren. En aftale indgået mellem ledelsen og de ansatte skal have tilslutning fra et flertal af de ansatte. I en lang række virksomheder er der indgået overenskomster om, hvordan en sådan aftale indgås, og vilkårene herfor.

Hvis arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på arbejdslederområdet eller på skifteholdet ophører, ophører samtidig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant.

Det er fast antaget i den fagretlige praksis, at valgperioden er ufravigelig i de situationer, hvor arbejdsmiljørepræsentanten frasiger sig hvervet og forbliver i virksomheden. I disse tilfælde er der således ikke ret til at vælge ny arbejdsmiljørepræsentant. Anderledes, hvor arbejdsmiljørepræsentanten forlader virksomheden (frivilligt eller ufrivilligt). I disse situationer antages det, at arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden er ophørt med deraf følgende ret og pligt til at vælge en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Der kan selvfølgelig altid vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant for den resterende del af valgperioden, hvis parterne på virksomheden er enige herom. Vælges ny arbejdsmiljørepræsentant, har denne ret og pligt til sikkerhedsuddannelse.

4.2.7 Arbejdsmiljørepræsentantens midlertidige fravær ved orlov, sygdom m.v.

Såfremt arbejdsmiljørepræsentanten er fraværende fra virksomheden på grund af orlov, sygdom eller af andre grunde i en sammenhængende periode på 4 måneder eller mere, kan der vælges ny arbejdsmiljørepræsentant. Der er altså ikke pligt til at vælge ny arbejdsmiljørepræsentant, og hverken arbejdsgiveren eller de ansatte kan pålægges en sådan pligt.

Det skal afgøres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte, om muligheden for at vælge ny arbejdsmiljørepræsentant skal udnyttes. Vælges ny arbejdsmiljørepræsentant, skal denne have sikkerhedsuddannelse. Der kan vælges ny arbejdsmiljørepræsentant for den resterende del af valgperioden eller for en ny valgperiode. Er andet ikke aftalt, antages valget alene at gælde den resterende del af valgperioden. Det er op til den fagretlige behandling at afgøre, om den arbejdsmiljørepræsentant, der er fraværende, er beskyttet indtil vedkommendes valgperiode udløber, når der vælges en ny.

Såfremt der ikke vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant, varetager arbejdslederen sikkerhedsgruppens funktion i arbejdsmiljørepræsentantens fravær.

4.2.8 Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Arbejdsmiljørepræsentanten må ligeledes ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet. Der må således ikke finde forskelsbehandling sted mellem arbejdsmiljørepræsentanten og de øvrige ansatte.

Uoverensstemmelse om beskyttelsen afgøres ved fagretlig behandling.

4.2.9 Situationer hvor de ansatte ikke vil vælge sikkerhedsrepræsenant

De ansatte er retligt forpligtet til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Også af hensyn til, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal fungere optimalt, er det vigtigt, at de ansatte er repræsenteret i virksomhedens sikkerhedsorganisation, idet man ikke kommer langt med sikkerheds- og sundhedsarbejdet, hvis de ansatte ikke er motiverede og opfylder deres forpligtelse til at deltage. Dette gælder ikke mindst ved udarbejdelse af arbejdspladsvurdering.

Der bør derfor fra virksomhedens ledelse gøres en stor indsats for at få de ansatte til at indgå i sikkerhedsorganisationen og dermed deltage i det organiserede sikkerhedsarbejde.

Indtil der er valgt en arbejdsmiljørepræsentant, fungerer arbejdslederen alene, ligesom i de tilfælde, hvor arbejdsmiljørepræsentanten er kortvarigt fraværende, fx på grund af sygdom eller ferie, jf. 4.2.7

Læs mere om:

    Arbejdsgiver, virksomhedsleder, arbejdsleder

 

Læs endnu mere om Sikkerhedsorganisationen hos Apropos Kommunikation